PP Møbler |
|
|
|
PP Møblers historie starter i 1953, da de to brødre og møbelsnedkere, Ejnar Pedersen og Lars Peder Pedersen, køber en lille grund i Allerød i Nordsjælland. De får hurtigt samlet 8 unge, dygtige møbelsnedkere, og resten er historie.
I dag er PP Møbler et af de efterhånden få tilbageværende møbelsnedkerværksteder i Danmark. Med en produktion, der både rækker mod det japanske og det amerikanske marked, og som indeholder fine møbler af bl.a. Hans J. Wegner, er snedkeriet blevet en internationelt anerkendt virksomhed.
|
|
PP Møbler handler om kvalitet. Mennesker har brug for smukke og brugsmæssigt fornuftige og velfungerende omgivelser, og derfor mener vi, at vores arbejde er med til at gøre en forskel. Samtidig er det en faglig og æstetisk tilfredsstillelse at samarbejde med en dygtig formgiver om at skabe kvalitet.
For at indfri vores høje kvalitetskrav har vi valgt at samle produktionen under samme tag. Der er både møbel- og maskinsnedkere samt polstrere på værkstedet. Vi har dermed på traditionel vis fuld kontrol over alle processer.
|
Tilbage
|
|